Om individuelle forløb

At lære vores sensitivitet at kende er for mange en rejse hjem til os selv.

Nogle gange bliver vi utålmodige og skælder os selv ud, fordi vi føler, vi ikke gør det godt nok. Jeg er overbevist om, at vi får de indsigter, vi har brug for, præcis på de tidspunkter vi har brug dem. Vi skaber de forandringer, vi har brug for, når vi er klar til dem.

Jeg er også overbevist om, at vi mennesker rummer svar og løsninger på vores udfordringer. Vi har blot mistet kontakten til vores svar, vores drømme, fordi vi er hvirvlet ind i alle mulige usande fortællinger om os selv og livet, som forhindrer os i at være dem vi er.

Hvad kan du selv gøre?
Hvem kan hjælpe dig?

Vi skal lære at lytte til os selv, og stole på det vi mærker.

Men nogle gange kan det være hensigtsmæssig at søge hjælp hos andre, som kan hjælpe os med at skabe overblik og være sparringspartner på dele af vores udviklingsrejse hjem til os selv. Der sker noget andet med vores refleksioner og indsigter, når vi tør reflektere højt sammen med et andet menneske, der kan spejle vores sensitive side og som tør rumme os som hele mennesker.

Jeg stiller mig til rådighed med min viden og erfaring om det sensitive personlighedstræk og min dybe livserfaring.

Som intuitiv coach og sparringspartner ser jeg årsager og sammenhænge på et dybt plan. Det hjælper mig til at spejle dig og stille spørgsmål, så du kan finde svar og løsninger på det dybest mulige plan.

I mit samarbejde med mennesker har jeg fokus på det hele menneske. Dvs. tanker, følelser, krop og adfærd.
Hvis du har en spirituel tilgang til livet, sætter vi også fokus på det, der er dig udover dine tanker, følelser, krop og adfærd.

Når du får skabt overblik, bliver det meget nemmere at finde svar og løsninger og handle.

Jeg møder dig med nærvær, tillid, respekt og tryghed.

Kærligst
Bente Sønnichsen