HSP foreningens deltagelse i HR messe i 2017, informationsmateriale

I oktober 2017 deltog foreningen for og om særligt sensitive (HSP foreningen)  i HR messen TRÆFPUNKT i Øksnehallen.

Som bestyrelsesmedlem i HSP foreningen var jeg med til at passe foreningens stand.

Det var første gang HSP foreningen deltog i en messe direkte rettet mod HR-chefer og HR-konsulenter i private og offentlige virksomheder.

Standens indhold og visuelle udtryk (også standpersonalets) afveg en hel del fra de øvrige stande på messen. Ingen skohæle med kliklyde, jakkesæt eller påtrængende layout.
På trods af det, eller måske pga af det, havde standen så mange besøgende, at nabostandene kommenterede det.

Billed HR messe

Mange kendte til trækket. Men vi stødte også på gængse misforståelser om det sensitive træk. De fleste blev ægte interesserede. Nogle fik sig nogle aha-oplevelser, når vi fortalte om den værdi sensitive kvaliteter kan skabe i virksomheder. Mange HR-folk er selv sensitive.

Alt i alt en meget spændende og inspirerende oplevelse.

Til messen havde foreningen skrevet to tekster (en til HR-ledere og en til sensitive medarbejdere) til uddeling. Samt lavet ‘link-service’ på hjemmesiden med relevante links til artikler, tests, videoer og TED talks. Der var stor interesse materialet.
Du finder hele materialet her